I det fynske folks tjeneste

Konservative og radikale vil også ære Ricardo

Alex Ahrendtsens forslag om at opkalde en plads eller vej i Odense efter afdøde landstræner Richard Møller Nielsen bakkes nu også op af de konservative og de radikale.

Odense-rådmand Steen Møller (K) vil gerne være med til at ære Richard Møller Nielsen med en plads i Odense.

Social og arbejdsmarkedsrådmand i Odense Steen Møller (K) bakker sin byrådskollega Alex Ahrendtsens forslag om at ære afdøde Richard Møller Nielsen op.

-Jeg synes det er en fantastisk tanke. Han har i den grad fortjent at få opkaldt en plads efter sig med sine præstationer, siger Steen Møller.

Der er således god grund til at antage, at Richard Møller Nielsen bliver æret i Odense efter sin død, nøjagtig som det skete for Ove Sprogøe.

TV 2/FYN har talt med samtlige partier. Senest med de radikale, der også støtter forslaget om at ære Ricardo med en plads eller vej.