I det fynske folks tjeneste

Konservative på jagt efter ny spidskandidat til Regionsrådet

Den tidligere fiskeriminister og europaparlamentariker Kent Kirk stopper som medlem af Region Syddanmark til efteråret. Flere fynboer er i spil som spidskandidat.

Lasse Krull kan blive ny konservativ spidskandidat til Region Syddanmark.

Krulls kandidatur styrket

Formanden for De Konservative i Region Syddanmark, Kurt Bjørndal, siger til TV 2/Fyn, at flere markante fynske navne har meldt sig som kandidater.

En af dem der får styrket sit kandidatur ved Kent Kirks afgang er Svendborgs tidligere viceborgmester Lasse Krull, der er bedste bud på en spidskandidat fra De Konservative i Odense.

Kent Kirk fra Fanø vendte ved regionsrådsvalget i 2005 tilbage til dansk politik efter syv års pause, men nu er den 60-årige Kirk klar til politisk pension.