Kønsopdelt svømmeundervisning

Svømmeundervisning - men kun for kvinder. Et tilbud, som har fået Dansk Folkepartis, Alex Ahrendtsen til at rase. Han kræver nu sagen afprøvet i Byrådet.

Langskæggede imamer er vinderne

Foreningen Motion & Trivsel tilbyder kvinder svømmeundervisning i den kommunale svømmehal i Vollsmose. Tre gange om ugen benytter kvinder fra Vollsmose sig af det tilbud. Mænd er til gengæld forment adgang.

- Problemet er, at man lukker en svømmehal, så mænd ikke kan komme der. Jeg synes, at kommunen svigter ligestillingen, når man tillader kønsopdelt svømmeundervisning, siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og fortsætter:

- Der er kun en vinder i det her, og det er de langskæggede imamer fra Ørbækvej, fordi det er det, de vil have. Derfor svigter vi de muslimske kvinder.

Køkkenhold for mænd

Men SFs Stina Willumsen forstår ikke problemet.

- Mænd har lov til at lave køkkenhold for sig selv. Kvinder har lov til at spille fodbold for sig selv, så det bestemmer foreningerne helt selv. Jeg kæmper for, at kvinderne kan få lov til at svømme. Alex Ahrendtsen kæmper så for, at mænd kan kigge på dem imens. Sådan er vi jo så forskellige, siger Stina Willumsen.

Svømmeundervisningen tilbydes af en privat forening, men det får støtte af kommunen.

Alex Ahrendtsen mener, at sagen er principiel, og derfor vil han nu afprøve sagen om at få afskaffet kønsopdelt svømning i Byrådet. Det sker den 8. november.

Deltag i debatten her

Oversigt

    Oversigt