Konstruktiv dialog på Nordre Skole

Lærerne på Nordre Skole fik fredag dæmpet deres vrede og frustrationer efter et møde med ledende embedsmænd fra Svendborg Kommune.

Mødet blev indkaldt efter at lærerne i starten af denne uge truede med arbejdsnedlæggelser, fordi de var utilfredse med deres arbejdsmiljø og manglede dialog med kommunen omkring skolens flytning til Tved.

Fredag var de 45 lærere så til møde med kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf og Børn- og Unge-direktøren Michael Vinther.

- Vi havde et godt og konstruktivt møde. Vi fik talt ud om vores frustrationer og vi mødte forståelse og opbakning fra kommunens side, siger lærernes talsmand Charlotte Larsen.

Beslutningen om at flytte en ny Nordre Skole til Tved bliver der dog ikke ændret på.

- Det tager vi til efterretning og nu gælder det om at arbejde for at Nordre Skole blier en god skole med et godt arbejdsmiljø, siger Charlotte Larsen. 

Efter mødet har lærerne lagt deres trusler om en  arbejdsnedlæggelse i mølposen.

Oversigt

    Oversigt