Konsulent: Integration er forfejlet

Mange indvandrere forstår ikke ytringsfrihed og demokrati, fordi integrationen er forfejlet, mener byrådsmedlem i Svendborg, Medhat Khattab.

Indvandrere burde lære mere om ytringsfrihed og demokratiske rettigheder. Integrationen er forfejlet, når halvdelen af indvandrerne og deres børn fra muslimske lande er parat til at begrænse ytringsfriheden for bøger og film, som angriber religion.

Det siger speciallæge Medhad Khattab til Ritzau. Han har været formand for integrationsrådet i Svendborg, hvor han repræsenterer Liberal Alliance i byrådet. Desuden er han med i Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver Integrationsministeriet.

- Jeg kan godt forstå, at indvandrerne siger sådan, men jeg er uenig. Det bekræfter, at integrationen fortsat halter gevaldigt. Vi har koncentreret os om at lære indvandrerne sprog og overset kulturel og demokratisk integration. Der er stort behov for at gå i dybden og lære os indvandrere det kulturelle og demokratiske samspil i det danske samfund, mener Medhad Khattab.

Han erkender, at folkeskolen skal opdrage alle børn - etnisk danske og indvandrere - til demokrati og gensidig respekt. Men mange kommuner spreder ikke indvandrerbørn mellem skolerne eller begrænser ghettoer. Så problemerne fortsætter, mener han.

Oversigt

    Oversigt