Kontrol af skiferiebusser

Fyns Politi og Rigspolitiet arbejdede fredag sammen om at kontrollere busser på vej syd på med skiturister. Resultatet var glædeligt, siger Fyns Politi.

Inden turen gik sydpå til de europæiske skibakker, måtte turister og chauffører vente på at myndighederne gennemgik deres busser på Kildebjerg rasteplads i eftermiddag.

Chaufførerne tog det roligt, men det gjorde alle passagerer ikke, selvom kontrollen bliver gennemført for deres sikkerheds skyld.

- Vi er i forvejen forsinkede og vi har en lang tur foran os, så det er da irriterende, siger Dan Johansen, der er på vej fra København til alperne for at stå på ski.

Erfaringen siger at der er god grund til kontrollerne, for betjente plejer at møde ulovligheder.

Fredag blev i alt 21 busser kontrolleret, og der blev skrevet tre rapporter. Tre chauffører og to arbejdsgiver blev noteret for mindre mangler i deres attester. De kan nu se frem til en bøde.

- Alt i alt er det glædeligt, at vi ikke finder flere og større fejl, siger Preben Ingemansen, der vicepolitikommissær hos Fyns Politi

Oversigt

    Oversigt