Kontrol: Narkohund på efterskole

En fynsk efterskole har årlige besøg af narkohunden Basso. Det skal holde de unge fra stofferne.

Det skriver TV 2/Fyn.

En syv år gammel, hvid labrador snuser rundt på elevernes værelser på Efterskolen Nislevgård på Nordfyn.

- Jeg har ikke noget at skjule, så det er rart at få afkræftet, at der er noget, siger Christian Rune, der er elev på skolen. I mens går hunden rundt i sengen.

Narkohunden kommer på skolen mindst et par gange om året. Første gang for fem år siden, hvor et par elever blev taget med hash på værelset.

- Vi ønsker at sende et klart signal om, at vi ikke vil acceptere hash eller andre euforiserende stoffer på Nislevgård. Og så skaber det tryghed, siger efterskolens forstander Jens Østergaard til TV 2/Fyn.

Præventivt snuseri

Hundebesøgene er primært præventive, og i år er en e-cigaret det eneste, der er fundet. Men forstanderen fastholder at kontrollen ikke er grænseoverskridende.

- Jeg synes, vi har en forpligtelse til at holdningspåvirke eleverne til at overholde loven og holde sig fra euforiserende stoffer, mener han.

Mange jobs til narkohunden

1109 Hund 2

Noget tyder på at andre skoleledere er af den samme opfattelse:

- Der er en meget stor efterspørgsel - jeg laver stort set ikke andet end at besøge forskellige skoler, siger hundeføreren Jan, der er i gang med at uddanne sin anden hund for at følge efterspørgslen.

Nislevgård tager det præventive så alvorligt at de ikke afviser at lave ekstra kontrol og urinprøver, hvis der er begrundet mistanke til enkelte elever.

Oversigt

    Oversigt