Koordinator for sportsklasser

Thomas Ørneborg, som er cheftræner for HC Odenses ligakvinder i håndbold, skal stå for opstarten af Svendborgs nye sportsklasser i 7. til 9. klasse.

De nye sportsklasser på Nymarksskolen i Svendborg begynder med 7. og 8. klasse i august 2013.

Inden da skal der en del forberedelser til, blandt andet forældremøder i alle kommunens 6. og 7. klasser, informationsmøder i idrætsklubberne og indarbejdelse af lærerholdet, som skal stå for det daglige arbejde i sportsklasserne.

Til det har Svendborg Kommune ansat Thomas Ørneborg som koordinator.

Han er valgt blandt 41 ansøgere fordi han har været med til at udvikle konceptet for sportsklasserne, han er uddannet lærer, har tidligere været afdelingsleder på Nymarkskolen og har en lang karriere som talent- og elitetræner.

Desuden er han igang med at tage en uddannelse som DHF Mastercoach - Europas højeste uddannelse indenfor håndbold.

Ambitiøse mål

Målet med sportsklasserne er at skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i 7. til 9. klasse.

Grundtanken i Svendborgs model er ikke at udvælge talenter, men at udvikle dem.

Sportsklasserne er rettet mod de talenter, som i forvejen træner meget og er parat til at gøre noget ekstra for at se, hvor langt talentet rækker.

Oversigt

    Oversigt