Kopi af muslimsk moske skabte brandfare

Folkene bag udstillingen SameXsistens arbejder på højtryk for at blive klar til åbningen. Udstillingen var mandag truet af lukning på grund af brandfare, men får alligevel lov at åbne - hvis arrangørerne kan nå det.

-

Folkene bag udstillingen SameXsistens arbejder på højtryk for at blive klar til åbningen. Udstillingen var mandag truet af lukning på grund af brandfare, men får alligevel lov at åbne - hvis arrangørerne kan nå det.


 


En moské i flamingo
To organisationer står bag udstillingen. Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde og Islamisk Informations- & Rådgivningscenter. Den islamiske del af udstillingen skal indeholde en moské bygget i flamingo. Men den vil Odense Brandvæsen ikke godkende. Folkene bag Islamisk Informations- & Rådgivningscenter var ikke blevet informeret om de særlige brandregler på Odense Rådhus og Odense Kommune erkender, at de burde have oplyst den slags.


Et rent tilfælde
Brandfolkene opdagede moskéen ved et tilfælde, da de havde et andet ærinde på Odense Rådhus. Den store mængde flamingo er ifølge brandfolkene så brandfarlig, at udstillingen kan blive en brandfælde.


Måske dispensation
Udstillingen er dog ikke helt død endnu. Odense Brandvæsen er villig til at give dispensation, hvis der sker en række ændringer i Moskéens konstruktion. Det overvejer Islamisk Informations- & Rådgivningscenter nu om kan lade sig gøre. Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde har ikke planer om, at fortsætte udstillingen uden den islamiske del.


Udstillingen er planlagt til at åbne tirsdag.


Læs om udstillingen på Odense Kommunes hjemmeside

Oversigt

    Oversigt