I det fynske folks tjeneste

Kør gratis med FynBus i dag

I dag søndag er det gratis for alle at  køre med FynBus.

I dag er det gratis at køre med FynBus.

Bestyrelsen for trafikselskabet FynBus har besluttet at gøre dagen til gratis-dag for alle.
 
Den egentlige anledning er valget til Europa-parlamentet. Flere steder på Fyn har der eksisteret en ordning, så folkepensionister har kunnet køre gratis med bus, når der var valg, hvis de fremviste valgkortet. 

Den ordning kan FynBus ikke uden videre videreføre, da der er indført et fælles takstsystem for hele Fyn.
 
I stedet har bestyrelsen vedtaget, at give alle muligheden for at tage bussen gratis 7. juni 2009, og hvor turen skal gå hen, blander FynBus sig ikke i.
 
- Vi ser den 7. juni som en mulighed for at lade fynboerne prøve vores ganske udmærkede bussystem. Der har været sagt og skrevet meget om FynBus i det sidste års tid. Nu vil vi gerne vise fynboerne, at vi faktisk har et rigtig godt bussystem, siger Torben Andersen, formand for FynBus' bestyrelse.