Korleder fik fynsk musikpris

For tyvende år i træk er Fyns Amts Musikpris blevet uddelt. I år går den til sangeren og korlederen Leif Lundsgaard Lauritsen. Prismodtageren er blandt andet kendt for sit engagement i arbejdet med at etablere Ollerup Efterskole - Sang og Musik, hvor musikken og især sangen, er den røde tråd i undervisningen.

-

For tyvende år i træk er Fyns Amts Musikpris blevet uddelt. I år går den til sangeren og korlederen Leif Lundsgaard Lauritsen. 

Prismodtageren er blandt andet kendt for sit engagement i arbejdet med at etablere Ollerup Efterskole - Sang og Musik, hvor musikken og især sangen, er den røde tråd i undervisningen.

Leif Lundsgaard Lauritsen er kendt i en langt bredere kreds. Leif Lauritsen driver i dag sit eget sangværksted på Egebjerggården, hvor han underviser musikskolelever og unge talenter, som gerne vil uddanne sig inden for klassisk sang og som kirkesangere.

Han er også organist ved Vester Skerninge og Ulbølle Kirker og korleder for Vester Skerninge Sangkor, der tæller 55 sangere fra hele det sydfynske område. Leif Lauritsen har desuden været leder af Egebjerg kommunale Musikskole fra 1979 til 1996, hvor den nu 70-årige ærøbo gik på pension.

Oversigt

    Oversigt