I det fynske folks tjeneste

Kørte 250 km/t i stjålet bil

En 27-årig mand fra Århus kørte natten til onsdag galt i Jylland med omkring 250 kilometer i timen. Bilen var stjålet i Munkebo.

Klokken 3.45 blev bilen - en Opel Insignia - stjålet i Munkebo i forbindelse med et indbrud. Gerningsmanden kørte mod Jylland, og et par timer senere spottede politiet i Jylland den stjålne bil.

Politiet forsøgte at stoppe biltyven, men kunne ikke følge med, da føreren i den stjålne bil trådte speederen i bund og kørte omkring 250 kilometer i timen.

Men i Svinsager lige syd for Skanderborg gik det galt. Bilen med 325 hk kørte galt. Trods den høje fart slap biltyven uden alvorlige skrammer.

Ved du noget? Så send os et tip