I det fynske folks tjeneste

Korte åbningstider kostede hende jobbet

Stres og jag - og en dagligdag, der ikke hænger sammen. Hvis vi går et par år tilbage i tiden, er det sådan odenseanske Betina Sørensens liv ser ud. I dag er uden arbejde som konsekvens af kommunens ufleksible pasningstilbud.

-

Stres og jag - og en dagligdag, der ikke hænger sammen. Hvis vi går et par år tilbage i tiden, er det sådan odenseanske Betina Sørensens liv ser ud. På det tidspunkt forsøgte hun både at passe sit job i byggemarkedet Silvan og få sin søn Mark passet i den kommunale dagpleje. Hver eneste dag var som et større puslespil, hvor brikkerne ikke rigtig vil lægge sig på deres rette plads.

Og en dag blev det for meget. I august 2002 valgte Betina Sørensen derfor at sige sit gode arbejde op - forude ventede et vikariat som rengøringsassistent.

Sønnike Mark meldte sin ankomst for fire år siden, og både Betina Sørensen og hendes mand Per arbejder på det tidspunkt i detailbranchen.

Må sige jobbet op
Det viste sig hurtigt at være umuligt at få deres arbejdstider til at hænge sammen med åbningstiden i de kommunale pasningstilbud. Så for at få puslespillet til at gå op, valgte 32-årige Betina Sørensen at rykke med den største brik, hun havde - sit arbejde.

Et ryk, der ikke har været nemt at foretage, for den unge odenseanske kvinde har på daværende tidspunkt været ansat fem år i Silvan og var rigtig begejstret for butiksfaget.

\"Jeg var glad for at være der. Jeg kan godt lide kundekontakten og at møde andre mennesker\", siger Betina Sørensen som i dag er uden arbejde som konsekvens af kommunens ufleksible pasningstilbud. Den situation forestillede Betina Sørensen sig ikke på noget tidspunkt, mens hun var gravid og på barsel. Livskvaliteten er dalet.

Omkostningerne ved at droppe jobbet har været store både for Betina og hendes familie. Lønningsposen er i dag væsentligt formindsket, og livskvaliteten er det så som så med.

\"Jeg er træt af det. Og det bider jo sig selv i halen, når man egentligt har et job, som man er glad for. Rent økonomisk har det selvfølgelig været hårdt og samfundsmæssigt har de så også fået mig at hænge på\", fortæller den 32-årige kvinde, som i dag er mor til både Mark på fire år og Sofie på et år.

På dagpenge i stedet for
I Betina Sørensens øjne virker det mærkværdigt, at kommunen ikke har råd til at oprette pasningstilbud, som matcher folks behov, mens samfundet godt kan have råd til, at hun skal leve af dagpenge.

De to børn er i dag omdrejningspunktet i Betina Sørensens liv - men hun vil meget gerne have sig et nyt job, og hun vil også gerne tilbage til detailbranchen. Men det ønske er helt urealistisk, for selvom tilbuddet kommer, så er Betina Sørensen ikke i tvivl om, hvad hun må gøre.

\"Jeg må sige nej, for der er jo ingen steder i Odense, hvor de har åbent, så jeg kan få passet mine børn. Det ville nok også være helt kaotisk. Kollegerne ville være nødt til at træde til og tage de dumme vagter - medmindre man kan få nogle gode arbejdstider\", siger hun.

Vil være uafhængige
At ende tilbage i en situation, hvor afhentningen af børnene hviler på venner og familie, er ikke optimal for familien Sørensen.

\"Vi var jo afhængige af dem. Og de var også flinke til at sige ja. Men et eller andet sted så vil man også godt kunne klare det selv. Så jeg havde det da ikke godt med at være så afhængig af dem\", erindrer Betina Sørensen, som sammen med sin mand Per også diskuterede muligheden for at hyre en barnepige, da situationen så allermest håbløs ud.

\"Men det havde vi simpelt hen ikke råd til\", fortæller Betina Sørensen, som sagtens husker det tidspunkt, hvor familien må droppe bilen, fordi der ikke længere er penge til den.

Heldigvis har Per Sørensen siden fået nyt job som butiksbestyrer, og bilen er kommet tilbage i indkørslen ved det gule parcelhus på Musvågevej i Snedstrup, lidt uden for Tarup. Mit valg - politikernes ansvar.

I hjemmet i Snedstrup er den unge kvinde ikke længe om at erkende, at det selvfølgelig var hendes valg at droppe det job, hun elskede til fordel for moppe og spand - og nu et liv på dagpenge.

Alligevel er hun ikke sen til at skubbe aben over på de folkevalgte.

\"Et eller andet sted har politikerne skylden, fordi de ikke gør noget ved det her problem\", mener Betina Sørensen, som også synes, det er lidt ironisk, at hun i dag som arbejdsledig sagtens kan få passet sine børn i henholdsvis børnehave og dagpleje.

\"Det må være politikerne på Christiansborg, der har noget at skulle have sagt - og så selvfølgelig kommunen. De sætter priserne for pasning op, men til gengæld lukker de tidligere og tidligere\", siger Betina Sørensen med en mine, så man ikke er i tvivl om, at hun synes, at det er en ganske ulogisk tankegang.

Opfordring til politikerne
Faktisk har Betina Sørensen kun en ting at sige til politikerne i Odense, hvad angår pasningsproblematikken:

\"Jeg vil gerne sige til dem, at de skulle se at få åbnet en daginstitution, som er åben om aftenen\", lyder det fra Betina Sørensen.

Drømmen om et liv i detailbranchen er foreløbig lagt på hylden. I stedet glæder Betina Sørensen sig over, at hun i det nye år kan begynde på en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Hun håber, det kan munde ud i, at hun kan få et job på et daghold, så hun også kan få tid til at hente sine børn fra de kommunale institutioner. For en hverdag, som igen er plaget af stres og jag, fordi tingene ikke hænger sammen, står bestemt ikke på ønskelisten i Familien Sørensen.

Ved du noget? Så send os et tip