Kortere åbningstid i daginstitutioner

Faaborg Midtfyn kommunalbestyrelse besluttede tirsdag at skære syv kvarter om ugen af åbningstiden i kommunens daginstitutioner. Det skete trods stort fremmøde af protesterende børneforældre.

Flere hundrede børneforældre demonstrerede før og under mødet i kommunalbestyrelsen på rådhuset i Ringe tirsdag aften.

De mener, at kortere åbningstid gør det vanskeligere for dem at nå at hente og bringe børnene, og at det strider mod Faaborg Midtfyn kommunes intention om at være bosættelseskommune.

Nedskæringen kommer, fordi kommunen er nødt til at skære ned på sine udgifter for at undgå at blive straffet af regeringen.

Nedskæringen blev vedtaget enstemmigt på trods af forældrenes protester.

Oversigt

    Oversigt