I det fynske folks tjeneste

Kortere ventetid på skadestuen

Patienter på skadestuen på Odense Universitetshospital kan se frem til betydelig kortere ventetid efter at OUH har lavet et "turbohold".

Mammografiscreeninger på OUH giver større chance for at overleve brystkræft.

Turboholdet består af en læge, to sygeplejersker og en sekretær. Mellem klokken 13 og 14 og to timer først på aftenen tager de sig af de lettere skader som for eksempel sårskader der kan klares med et par sting.

- Vi nedsætter ventetiden betydeligt. Vi havde jo op til otte, nogle gange 12 timers ventetid. Ved at vi kan få alle de små skader igennem, så mindsker vi også ventetiden på de lidt større skader, siger læge på skadestuen, Jytte Kristiansen.  

Selv om OUH og sygehuset i Svendborg har den samme ledelse, så er turboordningen endnu ikke indført i Svendborg. Inden de indfører et turbohold vil de se tiden an og kigge på erfaringerne fra OUH.

Turboordningen evalueres til efteråret.