I det fynske folks tjeneste

Kortet skal frem på genbrugsstationen

Ulovlig aflevering af affald skal stoppes. Derfor skal odenseanerne fra på mandag have sygesikringskortet klar, når de vil aflevere affald på genbrugsstationen. I første omgang gælder ordningen dog kun i Villestofte. Se videoklip fra adgangskontrollen i Villestofte

Stigningen i mængden af affald skal stoppes

Ulovlig aflevering af affald skal stoppes. Derfor skal odenseanerne fra på mandag have sygesikringskortet klar, når de vil aflevere affald på genbrugsstationen. I første omgang gælder ordningen dog kun i Villestofte.

Fra på mandag er det slut med at aflevere storskrald på genbrugsstationen i Villestofte med mindre brugerne fremviser sygesikringskort.

Men alle fynboer har indtil videre adgang til genbrugsstationen. Senere vil Renovationsselskabet måske begrænse adgangen til at aflevere storskrald, hvis mistanken om at stationerne i høj grad bliver benyttet af borgere uden for Odense, bliver bekræftet.

"Vi vil bruge sygesikringskortet til at registrerer hvem der aflerever affald i Villestofte. Hvis det viser sig, at det ikke kun er borgerne fra Odense, der benytter genbrugstationen, så vil vi måske overveje at lukke af for borgere, der ikke bor i Odense", siger informationschef i Odense Renovationsselskab, Claus Sørensen.

Siden 1995 er mængden af storskrald steget betydeligt. På Odneses otte genbrugsstaioner blev der i 1995 afleveret 45.000 tons affald. I år 2000 var tallet steget til 71.000 tons.

"Vi har en formodning om at folk fra Vissenbjerg, Søndersø og andre omegnskommuner anvender vores genbrugsstationer. Det koster mange penge, at opretholde vores genbrugsstationer, og vi har ikke på længere sigt råd til også at servicere andre kommuners borgere", siger Claus Sørensen.

I første omgang er det alstå kun i Villestofte, at brugerne skal huske sygesikringskortet, men Odense Renovationsselskab overvejer at udvide ordningen til stationen på Snapindvej, og måske vil de andre så følge senere.

Ved du noget? Så send os et tip