I det fynske folks tjeneste

Kræften tog hans far: Vollsmose-fætre laver sang om savnet af en far

Rapperen Soussi har skrevet en sang om, hvad han ville savne, hvis han ikke havde sin far. Sangen handler om Abdallah El-Soussi og hans far, som døde da Abdallah var to år gammel.

Abdallah El-Soussi (tv) og Ahmad Soussi støtter Kræftens Bekæmpelse med en sang om Abdallahs far, som døde af kræft. Vi havde de to fætre i studiet. Se indslaget under artiklen.

"Aldrig set dig, aldrig mødt, men jeg be'r for dig". Sådan åbner teksten til musiknummeret "Far".

Nummeret er en rørende hyldest til Abdallah El-Soussi og hans far, som er død af kræft.

- Min far døde da jeg var to år gammel. Og sangen handler om, hvordan det er, at vokse op uden en far, fortæller Abdallah El-Soussi.

Nummeret er skrevet og udført af rapperen Ahmad Soussi, som kender flere der har mistet en forælder til kræften og gerne ville fortælle Abdallahs historie.

- Det var lidt svært at skrive sangen, siger Ahmad Soussi.

- Jeg skulle prøve at sætte mig ind i, hvordan det er ikke at have en far. Men jeg tænkte, at jeg ville sige de ting jeg ville savne, hvis jeg ikke havde en far.

Abdallah El-Soussi og Ahmad Soussi er fætre, og sammen har de lagt musikvideoen på Vollsmose Avisens Facebook-side for, at gøre opmærksom på Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, som foregår på søndag.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Læs også Sklerose-ramte Erik vil spille på alle landets golfbaner

Soussi: "Far"

- Jeg håber, at nummeret vil hjælpe folk. Jeg har prøvet at tage en negativ historie, og prøvet at gøre den positiv. Det der med, at man ses på den anden side, at man stadig føler der er en form for håb.

- Og jeg håber bare, at den vil kunne hjælpe de mennesker der har det dårligt - og at den får folk til at samle ind på søndag, siger Ahmad Soussi.

Tak fra Kræften Bekæmpelse

Fætrenes initiativ har fået Kræftens Bekæmpelses opmærksomhed. Organisationen har kvitteret med en hilsen i kommentar-sporet: "Godt gået drenge! Super fedt initiativ og rigtig fin sang. Tusind tak, fordi I støtter op om kræftsagen".

04:22

På søndag holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling. Det har fået to unge mænd fra Vollsmose til at lave en sang og en musikvideo for at støtte op om de lokale indsamlere fra Vollsmose, der skal ud med raslebøsserne på søndag. De to unge bag støttesangen, Ahmad Soussi og Abdallah El-Soussi, var i studiet for at fortælle mere om baggrunden for at lave netop denne.

Luk video

Læs også 12-årige Emilie slår vild planke-rekord: - Jeg ser bare en serie imens