I det fynske folks tjeneste

Kræmmer-Kudsk på tur: Sælger fuglebade og politiske budskaber

00:40

Carsten Kudsks udvalg af betonfigurer spænder bredt fra en hund til et hjerte.

Et fuglebad, en hund eller et hestehoved. Som et led af sin valgkamp sælger Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti betonfigurer fra sin varevogn.

Senest næste sommer skal der igen være Folketingsvalg. Men allerede nu har Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti indledt sin valgkamp, og det på en ret utraditionel måde. Han kører rundt til arrangementer i sin varevogn med hestetrailer og sælger betonfigurer til haven.

- Formålet med det her er, at folk går ind på min hjemmeside og ser mine politiske budskaber, siger Carsten Kudsk.

Men det er også en forretning. Carsten Kudsk sælger figurerne for en samarbejdspartner i Ribe, og ifølge ham selv sælger de godt. Den dyreste figur koster 3.000 kroner og forestiller en "kudsk" på en vogn med to heste. 

Læs også Så sprang Kudsk i havnen

En politiker er en form for kræmmer

Selvom Carsten Kudsk i sin jagt på stemmer nu er begyndt at sælge figurer, så er han ikke bange for at blive kaldt en politisk kræmmer.

- Det er jo det, politik er. Du er en form for kræmmer som politiker. Blandt andet ved budgetforhandlinger og lignende, der forhandler man frem og tilbage, siger Carsten Kudsk, der siden 2009 har siddet i byrådet i Nyborg Kommune.

Læs også Carsten Kudsk kan presse DF-profil ud af Folketinget

Han synes heller ikke, at det er for plat at blande politik med betonfigurer. 

- Politikere gør i dag mange gange ting for at gøre sig kendt på en eller anden måde. Jeg gør bare ligesom alle andre, mener Carsten Kudsk.

Carsten Kudsk er taget på landevejene, efter at han har fået nyt valgområde i Middelfart og Nordfyns Kommune. Ved sidste Folketingsvalg var Carsten Kudsk kun få hunderede stemmer fra at komme ind. 

02:05 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip