Krænkelser på Langelandsfestivalen: Ni er nu blevet til ti

Endnu en anmeldelse af krænkelse på Langelandsfestivalen er nu indgivet til Fyns Politi. En 18-årig pige har angivet den tiende anmeldelse i rækken.

En 18-årig pige har anmeldt blufærdighedskrænkelser på Langelandsfestivalen i juli, oplyser vicepolitiinspektør Kirsten Fischer, leder af lokalpolitiet i Svendborg. Hun kan dog ikke oplyse, hvorfor anmeldelsen først kommer nu. 

Tidligere på sommeren anmeldte en 16-årig pige en hændelse, hvor hun var blevet fastholdt og befamlet flere steder på kroppen. Efterfølgende fik politiet yderligere otte anmeldelser, og på baggrund af dette blev fem uledsagede mindreårige asylansøgere fra Børnecenter Tullebølle anholdt og sigtet. To er blevet sigtet for voldtægt og tre for blufærdighedskrænkelse.

- Hun blevet hevet ud af danseteltet på Langelandsfestivalen af en ung mand, der begyndte at kysse hende på halsen. Hun afviste ham, men han forsøgte også at kysse hende på munden. Hun fik dog revet sig fri og søgte hjælp hos nogle venner, fortæller Kirsten Fischer til TV 2/FYN.

Pigen har fortalt, at det drejer sig om en engelsktalende mand med mellemøstligt udseende, men hvorvidt det er en af de allerede fem sigtede asylansøgere er endnu uvist.  

Der er ikke noget nyt i efterforskningen af de tidligere sager om krænkelser på Langelandsfestival. 

Oversigt

    Oversigt