Kræver forbud mod halal-slagtet kød

Hal-al slagtet kød skal forbydes. Det mener Dansk Folkeparti i Middelfart Byråd. Partiet vil ikke have, at kommunen serverer hal-al slagtet kød i de kommunale institutioner.

Mandag skal byrådet i Middelfart vedtage en ny indkøbspolitik for de varer, der skal købes til - og bruges på - de kommunale institutioner.
 
Står det til byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Svend Åge Nielsen, skal kommunen vedtage kun at købe kød ind fra dyr, der er slagtet på en human måde. Derfor skal kommunen sige nej til halal-slagtet kød.
 
Forslaget har næppe større chancer for at blive vedtaget. Viceborgmester i Middelfart, Claus Hansen, Venstre, siger, at det er nødvendigt at kunne servere halalslagtet kød i for eksempel børneinstitutioner.

Han tilføjer at alle eksperter og myndigheder har godkendt halalslagtning som human. Nogle eksperter mener endda, at det er en mere human måde end vestlige slagtemetoder.

Oversigt

    Oversigt