Kræver lods i danske farvande

Skibe skal have følgeskab af en lods, når de sejler gennem Storebælt og andre danske farvande. Sådan lyder kravet nu fra EU-parlamentarikeren Dan Jørgensen. Men de danske rederier vil hellere gå en anden vej.

EU-parlamentarikerens udmelding kommer i en uge, hvor det kom frem, at handelsskibe i 165 tilfælde sidste år sejlede gennem danske farvande uden en los. Og det selvom de store skibe stikker så dybt, at der kun er få centimeter til havbunden.

I dag har de store rederier ikke pligt til at tage en lokal lods, der kan hjælpe med navigeringen, med ombord.

Dan Jørgensen har nu skrevet til EUs transportkommissær og bedt ham om at gøre noget ved problemet.

Det er dog i sidste ende FN og ikke EU, der skal gøre lodsen til en pligt - og Rusland modsætter sig kravet.

Oversigt

    Oversigt