Kræver mere politi på vandet

[size=2]Politiet skal være synligt på vandet ved Svendborg, og fartsynderne skal ændre holdning. Sådan lyder efterlysningen fra de sydfynske sejlere efter den seneste bådulykke. [/size]

Sejlere frygter, at mennesker kommer til skade

For to dage siden sejlede en fuld mand sin speedbåd ind i to sejlbåde ved Svendborg Sund Marina. Begge både blev totalskadede.

Noget lignende skete for Bjørn Pedersens båd for fire år tilbage, og han frygter udviklingen på vandet. Han forudser, at den høje hastighed og vilde sejlads kan komme til at betyde, at mennesker kommer til skade.

Bjørn Pedersen og andre sejlere efterlyser derfor, at politiet bliver mere synligt til søs.

- Det kan de have ret i, men vi har nu prioriteret opgaverne på den måde, som vi har - og været på vandet i den udstrækning, som vi har haft mulighed for i år, siger Torben Schultz-Pedersen, vicepolitiinspektør, Svendborg Politi.

Kystvagt

Folketingsmedlemmet Niels Sindal (A) forstår til fulde, at sejlerne er bekymrede. Han håber derfor på en snarlig ændring af beredskabsplanen:

- Det sidste, vi nu har taget tiltag til, er at ændre beredskabsplanen. Den indeholder farvandsbevågning, og der vil vi have indført en kystvagt visse steder i Danmark, siger Niels Sindal.

Oversigt

    Oversigt