I det fynske folks tjeneste

Kræver svar om muslimske skoler

Dansk Folkeparti vil have gransket muslimske skolers undervisning

Medlem af Børn- og ungeudvalget i Odense for Dansk Folkeparti, Pernille Bendixen, vil have rådmand til at redegøre for undervisningen på de muslimske skoler i kommunen.

Pernille Bendixen har stillet en række spørgsmål til børn- og ungerådmand, Stina Willumsen, SF, og forventer at få svar til næste udvalgsmøde.

Hendes spørgsmål kommer på baggrund af en rapport, lavet for Integrationsministeriet af ph.d. Tina Magaard, som har interviewet imamer, forældre og unge fra muslimske skoler.

Rapporten viser, at elever, der får koranundervisning, får besked om at følge sharia-lovgivningen og se bort fra dansk ligestilling.

Spørgsmålene

Pernille Bendixen beder Stina Willumsen oplyse, hvor mange af de muslimske elever, der går i koranskole i odense, og spørger videre:

  • Kan rådmanden garantere at der ikke pågår undervisning af denne art i Odense? Herunder også friskolerne.
  • Hvordan vil rådmanden sikre sig, at de muslimske skoler undervises efter den danske folkeskolelov.
  • Hvordan vil rådmanden sikre, at muslimske piger ikke undervises i at blive underdanige og underlagt sharialoven?
  • Hvordan vil rådmanden sikre, at alle muslimer undervises i det danske sprog og i demokrati?
  • Hvis der findes indsamlet materiale omkring undervisningen, vil hun gerne have det til gennemsyn.
  • Ligeledes henstiller hun til, at alle de skoler der ikke skulle være med i undersøgelsen gennemgåes for at sikre, at denne form for undervisning ikke pågår.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.