Kraftig containerbrand i boligområde

Beredskab Fyn måtte tirsdag nat rykke ud til en kraftig containerbrand i det sydlige Odense.

En beboer på Hvedemarken i Odense S alarmerede natten til onsdag omkring klokken to Beredskab Fyn, da han opdagede en container i brand på en nærtliggende parkeringsplads.

Holdleder Søren Brodersen og hans team af brandmænd blev sendt til stedet.

- Genboen var ude og få en cigaret og kunne se og lugte røgen. Da vi kom frem, stod der store flammer op af containeren, fortæller Søren Brodersen til TV 2/Fyn.

Ingen personer i fare

Det var en stor, grøn container til aviser og blade, der var antændt.

- Det brændte meget, men containeren stod helt for sig selv, og der var ingen fare for hverken bygninger eller personer, siger Søren Brodersen.

Holdlederen kender ikke årsagen til branden. Han fortæller dog, at papir normalt ikke brænder af sig selv i en container.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt