Krav om fængsel i Lindøsag

Krav om fængsel i sag mod tidligere underleverandør til Lindøværftet for moms- og skattesvig for 21 millioner kroner.

Sagen mod MT Contractors - tidligere leverandør til Lindøværftet på Fyn - begynder mandag. I alt syv personer er tiltalt i sagen, der er sat til at vare 18 dage ved Retten i Odense. 

Lindøværftet har droppet samarbejdet med MT Contractors, der i dag kalder sig MTC & Partnere, skriver Fyens Stiftstidende.

MC Contractors er tiltalt for groft moms- og skattesvig. Ifølge anklagemyndigheden er det sket ved at lade som, at flere af virksomhedens ansatte var selvstændige firmaer.

Sagen kom frem, da andre underleverandører til Lindøværftet
henvendte sig med anonyme tips om, at de ikke kunne konkurrere
med virksomheder, der brugte sort arbejde og momssvindel.

Der ventes tidligst dom i sagen i starten af april.

Oversigt

    Oversigt