Krav om forbedret service

Efter den seneste tids række af Falck-skandaler, er politikerne i Fyns Amt nu indstillet på, at servicen skal forbedres. Responstiden i kystbyerne skal ned, siger amtspolitikerne.

Forhandlinger om ny ambulanceaftale i næste uge

Efter den seneste tids række af Falck-skandaler, er politikerne i Fyns Amt nu indstillet på, at servicen skal forbedres. Responstiden i kystbyerne skal ned, siger amtspolitikerne.

Ventetider på op til trekvarter på ambulancer i kystbyerne er uacceptable. Det siger medlemmer af Fyns Sygehusudvalg efter at TV 2/FYN de seneste uger har sat fokus på Falcks service til fynboerne.

"Jeg vil bede Falck om at komme med opgørelse over hvornår, der er problemer med at bemande ambulancerne", siger formanden for Sygehusudvalget Ester Larsen(V).

I næste uge vil Falckledelsen og Fyns Amt komme med et fælles udspil til en ny ambulanceordning for næste år. Og målet for politikerne er klart.

"Vi skal have forbedret servicen på Fyn. Gennemsnitstiderne er helt i top, men antallet af overskridelser skal ned", siger Ester Larsen(V)

De konservatives medlem af Sygehusudvalget Pernille Weiss-Pedersen(K) bakker formanden op.

"Falck bør koncentrere sig om at blive bedre til at køre ambulancer. Derfor ville det måske være en ide at fjerne sygetranporterne fra Falck", siger den konservative næstformand i Sygehusudvalget.

Oversigt

    Oversigt