Krav om ny fængsling af terrorsigtede

Fem terrorsigtede mænd fra Odense bliver tirsdag fremstillet i retten med et krav om fortsat varetægtfængsling.

Anklager Jakob Beyer beskræfter at han vil kræve de fem sigtede varetægtsfængslet i endnu fire uger, men ønsker ikke at sige hvorfor.

Fremstillingen af de fem ventes at ske for lukkede døre, som de tidligere gange.

De fem mænd har siddet varetægtsfængslet i fire måneder, siden de blev anholdt under en storstilet politiaktion i Vollsmose d. 5. september 2006.

Fire af dem har hele tiden siddet i isolation.

Retsplejeloven siger, at man højst kan sidde varetægtsfængslet i tre måneder. Men landsretten har afgjort, at der kan dispenseres herfor i dette tilfælde.

Oversigt

    Oversigt