I det fynske folks tjeneste

Krav om VVM-undersøgelse i Ståby

Omkostningerne for miljøet skal undersøges før en landmand i Ståby for lov til at udvide sin svineproduktion. Det vedtog Fyns Amtsråd mandag. De borgerlige mener, at amtet bryder loven. Se interview med landmand Tom Østrup

Landmanden vil klage til Naturklagenævnet

Konsekvenserne for miljøet skal undersøges før en landmand i Ståby for lov til at udvide sin svineproduktion. Det vedtog Fyns Amtsråd mandag. De borgerlige mener, at amtet bryder loven.

Efter en halvanden time lang debat vedtog en spinkelt flertal i Fyns Amtsråd mandag, at der skal udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse før amtet kan give tilladelse til en udvidelse af svineproduktionen i Ståby. Kravet om en VVM-redegørelse blev vedtaget med stemmerne 16 mod 15.

Debatten mellem de borgerlige og flertallet bestående af Socialdemokratiet, SF og amtsborgmester Karen Nøhr var skarp og uforsonlig. Mindretallet mener, at Fyns Amt med beslutningen mandag bryder loven.

Naturklagenævnet har nemlig udtalt, at der kun undtagelsesvist bør kræves VVM-redegørelse for udvidelse på husdyrproduktioner på mindre end 250 dyreenheder. Og den ønskede udvidelse i Ståby er under 250 dyreenheder.

Landmand Tom Østrup fra Ståby bebuede da også straks efter amtsrådet beslutning, at han vil anke til Naturklagenævnet.

Det er første gang, at amtet kræver VVM-redegørelse for en udvidelse af svineproduktionen på under 250 dyreenheder.

Ved du noget? Så send os et tip