Krematorium leverer fjernvarme

Svendborg krematorium venter nu kun på at få installeret et nyt røgfilter, før man kan begynde at levere overskudsvarme til Svendborg Fjernvarme.

Som det eneste krematorium på Fyn har Svendborg lavet en aftale med fjernvarmenettet. Alle krematorier er tvunget til at installere nye røgfiltre, der blandt andet skal rense røgen for kviksølv. Men inden røgen rammer filteret, skal den nedkøles til 150 grader, og det er ved denne proces, krematorierne producerer overskudsvarme.
- Vi skal jo filtrere røgen, så derfor kan vi lige så godt være miljøbevidste og hjælpe med at udmindske CO2 udledningen samtidig, siger kirkegårdsleder i Svendborg, Tommy Christensen, til TV2/FYN.

Ifølge planen skal alle krematorier have installeret de nye filtre inden 1. januar 2011.

Oversigt

    Oversigt