I det fynske folks tjeneste

Krig mod skadedyr: Fanger 85 rotter på tre nætter

00:33

Det vrimler med rotter i Munke Mose. Rotterne er blevet så mange, at de også er set løbe rundt i området i dagslys, fortæller parkforvalter Hanne Pedersen fra Odense Kommune. Video: Ole Holbech

Odense Kommune har indledt en årelang krig mod rotter i en park midt i byen. Rotterne havde indtaget parken i sådan en grad, at de også kom frem ved dagslys.

Det vrimler med rotter i Munke Mose i Odense. Rotterne er blevet så mange, at de også er set løbe rundt i området i dagslys,

Odense Kommune har gennem et stykke tid fået henvendelser fra borgere, der har set rotter i området. Og nu skal det være slut, lyder det fra Odense Kommune.

- I løbet af det sidste år har vi fået en del henvendelser både telefonisk, på mail og på vores app "giv-et-tip". Og jeg har selv konstateret rotter dernede. Når vi kan se, at de kommer frem i daglys, så er der et problem, fortæller parkforvalter Hanne Pedersen fra Odense Kommune TV 2/FYN.

Læs også Rotter totalskader biler i vinterkulden

Firma hyret til at bekæmpe rotterne

Odense Kommune har nu hyret et rottebekæmpelsesfirma til at gå i krig med rotterne.

- Vi har nu set os nødsaget til at gøre noget, og vi har også et ansvar for at bekæmpe rotter og holde dem nede på et acceptabelt niveau, fortæller Hanne Pedersen.

Der er sat elektroniske fælder op i området og placeret beholdere med gift. Og de sidste tre nætter har rottefængere været på rottejagt.

- De har fanget 85 rotter. Hertil kommer de rotter, der er døde i deres gange eller er faldet i Odense Å, fortæller Hanne Pedersen.

Læs også Eksplosion i anmeldelser af rotter

Fortsætter resten af året

Indsatsen mod rotterne i Munke Mose fortsætter resten af året og kommer til at koste Odense Kommune 450.000 kroner.

- Nu er der sat fælder i Munke Mose. Både elektroniske fælder, dem har vi 20 af, og så er der opsat 40 betonbænke med gift. Bænkene vil stå der de næste 40 dage, og de elektroniske fælder vil stå der året ud, fortæller Hanne Pedersen.

Selv om jagten på rotterne nu for alvor er gået ind, bliver rotterne ikke helt udryddet.

- Vi får nok aldrig løst problemet, men vi får det holdt nede på et acceptabelt niveau, siger parkforvalter Hanne Pedersen.

01:02

- Vi har nu set os nødsaget til at gøre noget, og vi har også et ansvar for at bekæmpe rotter og holde dem nede på et acceptabelt niveau, fortæller Hanne Pedersen.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip