Krig om kold krig på SDU

Det bliver den fynske professor Bent Jensen, der på Syddansk Universitet skal lede det nye center, som skal forske i den kolde krig. Den udnævnelse møder kritik fra SF.

Centeret skal oprettes, fordi Dansk Folkeparti er utilfreds med en rapport, der for et par år siden blev lavet om Danmark i den kolde krig.  Rapporten, der var lavet af Dansk Institut for Internationale Studier, konkluderede,  at den danske fodnotepolitik i firserne kun i ringe grad skadede Danmarks ry som loyalt NATO-medlem.

Kontrolleret forskning

Dansk Folkeparti mente derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at lave et koldkrigscenter, og det er nu blevet en realitet.

Bent Jensen har hele tiden været kritisk over for konklusionerne i den oprindelige rapport, og derfor er han et forkert valg, mener SFs formand Villy Søvndal. Han frygter nemlig, at Bent Jensen vil være tendentiøs.
- Det ligner efter min opfattelse, det vi kendte fra det gamle Sovjet. Nemlig ønsket om at politikerne fuldstændig kontrollerer forskningen og ved, hvilket resultat der kommer ud, siger Villy Søvndal til DR Nyheder.

Dansk Folkeparti afviser de beskyldninger.

Oversigt

    Oversigt