I det fynske folks tjeneste

Krig om specialundervisning i Faaborg

Der er udbrudt krig mellem Faaborg Kommune og Fyns Amt. Igennem to år har Faaborg lagt penge ud for Fyns Amt. Men nu truer kommunen med en retssag for at få amtet til at betale for specialundervisningen på en skole i Faaborg.

-

Det er Åstrup Skole ved Faaborg, der er stridens kerne. Her går børnene i skole fra klokken 8-16 i en såkaldt helhedsskole.

Eleverne har problemer med trivsel og adfærd og er derfor taget ud af den normale skole og får vidtgående specialundervisning i otte timer.

Specialundervisningen til et barn på Åstrup Skole koster 300.000 kroner årligt.

Kommunen skal selv betale de første 180.000 og amtet skal betale det resterende beløb på 120.000 kroner.

Men Fyns Amt melder pas og mener at Faaborg Kommune har lavet unødvendig dyr løsning for eleverne ved at give børnene undervisning otte timer dagligt.

Amtet ønsker at få delt specialundervisningen op i undervisning og fritid. Så falder undervisningsudgifterne og dermed amtets forpligtelse til at betale. 

Ved du noget? Så send os et tip