Kriminelle skal smides ud

Torsdag er der hastemøde i Odense om at smide banditter på porten.

De kriminelle, der står bag uroligheder som dem i Vollsmose og på skadestuen på Odense Universitetshospital, skal rammes hårdere end de bliver det i dag.

Det mener Odenses borgmester Anker Boye (S), der gerne ser at Odense bliver uromagerne kvit.

- De der banditter vil vi gerne have ud af Vollsmose. Helt klart, siger Anker Boye.

Torsdag skal borgmesteren mødes med Justitsminister Morten Bødskov (S), Fyns Politi, og repræsentanter fra Odense Almenyttige Boligselskab (OAB) mødes for at diskutere, hvordan man kan sætte hårdere ind overfor det kriminelle miljø i Vollsmose.

Flere redskaber

På mødet skal det blandt andet diskuteres, hvordan den kommunale myndighed og politiet kan arbejde bedre sammen og måske dele flere oplysninger end de må i dag.

- Personregisterloven er jo rigtig god og passer på os alle sammen, og det er vi enige om, men når vi taler om det kriminelle miljø, så vil vi meget gerne have lidt flere informationer om dem, så vi også kan hjælpe politiet mere effektivt. Der er nogle barrierer der, vores fagfolk siger vi ikke rigtig kan komme henover. Det har jeg sagt til justitsministeren, det vil jeg gerne tale med dig om. Er der en mulighed for, at du kan hjælpe os eller er der ikke. Det vil vi gerne vide. Vi vil gerne være så gode partnere til politiet som overhovedet muligt, når vi har med det kriminelle miljø at gøre, så vi som komunal myndighed kan sætte ind overfor de personer, der hvor vi har værktøjer til det, siger Anker Boye til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt