I det fynske folks tjeneste

Krisehjælp efter skolebusulykke

Elever fra Aarupskolen og deres forældre får hjælp af læger og psykologer efter en ulykke tirsdag morgen, hvor en lastbil kørte ind i en skolebus.

Mand lokkede otteårig pige væk fra Aarupskolens SFO og forgreb sig på hende

Stærkt chokerede elever og forældre fik tirsdag formiddag krisehjælp på Aarupskolen i Assens på Fyn.

Fire psykologer og to læger var kaldt til skolen, efter at den lokale skolebus med 40 elever blev påkørt af en lastbil. 10 elever blev behandlet for mindre skader på skadestuen, mens de to chauffører og en voksen passager fortsat ligger til observation.

- Børnene, der var i bussen, er chokerede, for de har oplevet at blive kastet rundt i en bus. De kommer i krisebehandling, hvor eksperterne snakker med dem, så de igen tør gå ind i en bus, og ikke får varige psykiske mén, siger skoleleder Poul Erik Svendsen til Ritzau.

- Jeg stod ved skolepatruljen her til morgen og fik så at vide, at skolebussen havde været i en ulykke. Og da jeg så kom derned, var der gråd, men ellers helt stille. Alle var dybt chokerede, fortæller han.