Krisehjælp i Højby lørdag formiddag

Fredagens tragiske hændelse, hvor en 11-årig dreng blev dræbt af et tog i Højby, fik Højby Skole til at holde åben hele dagen og aftenen med. Og skolen holder også åben lørdag formiddag fra kl. 10-12.

Drengen var på vej til skole sammen med sine to søskende - og skolen arrangerede fredag psykolog-hjælp i de tre klasser, hvor børnene hører til. Samt til andre børn og voksende, der var tæt på familien.

-Forældre i drengens klasse mødte også op i aftes - de havde sat en sms-kæde igang, fortæller en dybt berørt skoleleder, Birgit Inglev fra Højby Skole til DR Fyn.

-Vi har besluttet at åbne skolen igen i dag, lørdag fra kl. 10-12, hvor en af psykologerne fra i går også vil være til stede, siger Birgit Inglev.

DSB har også oprettet en kriselinje for pårørende og for passagerer i toget og andre vidner til ulykken.
Kriselinjen har tlf. nr. 70 24 45 14 - og den er åben til kl. 12 i dag lørdag.

Oversigt

    Oversigt