Krisemøde på Lindø

Dansk industri er i knæ - og massefyringer venter forude. Derfor var tillidsfolk fra 32 af landets største virksomheder i dag samlet i Munkebo til et krisemøde.

Tillidsfolkene mener, at regeringen har sovet i timen, og de kræver, at den kriseramte industri får del i statslige støtteordninger, som bankerne har fået det.

- Jeg tror det her møde kan gå hen og få stor betydning, for jeg tror mange i forbundet vil føle sig forpligtiget til at tage den her diskussion på en helt anderledes og offensiv måde, end de har gjort ind til nu, siger Karsten Hønge, medlem af Folketinget (SF).

Det er ikke kun på Lindø-værftet industriarbejdspladserne forsvinder. Overalt i landet massefyrer kriseramte industri-virksomheder deres medarbejdere - det skaber problemer for arbejderne.

- Vi kan jo ikke leve af at klippe hinanden og sælge is. Det gir ikke nok kapital til at opretholde det samfund vi har - så dybest set handler det også om at opretholde det samfund, vi har, siger Per Andersen, Fællestillidsmand på Lindø-værftet.

En styregruppe er nedsat, den skal arbejde videre i kampen for arbejspladserne. Mulige midler i kampen kan være demonstrationer.

Oversigt

    Oversigt