I det fynske folks tjeneste

Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør

Driftsdirektøren hos Jensens Bøfhus fik kun et år på posten. Palle Skov Jensen har fyret ham.

Palle Skov Jensen fortsætter med at rense ud i toppen af sit bøfimperium.

Endnu en direktør er blevet fyret fra den kriseramte fynske bøfkæde, Jensens Bøfhus. Det skriver Børsen.

Jensens Bøfhus har de seneste år kæmpet med store økonomiske problemer og har fyret massivt i topledelsen.

Denne gang er det driftsdirektør Claus Skovfoged, ejer Palle Skov Jensen fyrer. Claus Skovfoged fik således kun et år på posten, efter han blev hentet hos Telenor i 2016, skriver Børsen.

I 2014 forlod Jan Kruse Hansen posten som administrerende direktør for Jensens Bøfhus. Siden blev direktøren i Jensens Køkken, Per V. Møller, fyret. Kort efter måtte salgschef Christian Marck Nielsen gå.

Læs også Digital succes: Ny rekord fra Ordbogen

Dertil kommer, at flere personer på nøgleposter har forladt Jensens Food Group, som er selskabet bag Jensens Bøfhus. Det drejer sig om marketingdirektøren, Morten Bo Madsen, indkøbsdirektøren, Benny Jepsen, og franchisedirektøren, Peter Overgaard.

Claus Skovfoged oplyser til Børsen, at der ikke er noget mellemværende mellem ham og Palle Skov Jensen.

Læs også Jensens Bøf sat til salg

Læs også Bøfhus-koncern: Underskud på 56 millioner sidste år