Kristne irakere frygter hjemsendelse

Den irakiske familie Soltan i Middelfart frygter for fremtiden, de skal nemlig snart hjemsendes til Irak. Ægteparret og deres fire børn er som kun tre procent af den irakiske befolkning kristne. Der har været flere overgreb på kristne i det muslimske Irak, og derfor frygter familien for deres liv

-

- Vi kristne bliver altid undertrykt. Nu hvor der er kaos i Irak, ved vi ikke, hvem der er de gode og hvem der de onde. Jeg er især meget bange for pigernes liv, siger Behnam Soltan.

Familiens advokat har fra andre sager hørt talrige eksempler på overgreb mod kristne irakere. Advokaten kan derfor ikke forstå,  at Flygtningenævnet ikke skelner mellem vilkårerne for hjemsendte muslimer og kristne.

- Efter min mening burde nævnet udsætte sagerne vedrørende det kristne i forhold til at få nogle flere aktuelle baggrundsoplysninger, siger advokat Annette Møller Hannibal.

Mellemøstekspert Helle Lykke Nielsen tror dog ikke, at situationen for mindretallene i Irak er voldsomt faretruende - så længe koalitionsstyrkerne er i landet. Men det hele kan hurtigt ændre sig når styrken er væk igen.

- Det kommer meget an på, om Irak udvikler sig til en demokratisk, pluralistisk republik eller en islamisk republik. Sunni-muslimerne presser meget hårdt på at skabe en islamisk republik, og så vil det ikke være rart at være kristen, siger Helle Lykke Nielsen.

Oversigt

    Oversigt