Kristus på marken

Et flere hundrede år gammelt krucifiks vendte mandag tilbage til en mark ved Rynkeby - omend i en kopi.

Det gamle krucifiks er blevet skiftet ud med en kopi, fordi det var i for dårlig stand.

Krucifikset blev i 2005 udsat for omfattende hærværk. Herefter blev det pillet ned og siden har eksperter fra Nationalmuseet og Kulturarvstyrelsen arbejdet på at restaurere krucifikset.

Siddeløbende med det, har billedskæreren Henrik Groth udfærdiget en kopi af krucifikset. Den er nu den kopi, der er sat op på Skovsbovej ved Rynkeby.

- Det havde da været rarest, hvis det havde været originalen, der kunne står på stedet, siger konsulent i Kulturarvstyrelsen, Jørgen Frandsen til Ritzaus Bureau.

Danmarks ældste krucifiks

Krucifikset ved Rynkeby er det ene af kun to ældre eftermiddelalderlige krucifikser i Danmark. Det andet hedder Hellig Andres' Krucifiks, og står ved Slagelse.

Ifølge sagnene blev Skovbo-krucifikset opsat af den daværende adelsfrue på Skovbo Gods, Anne Rønnov, i starten af 1600-tallet.

Hun led ifølge sagnet af "tungsind", men blev helbredt for det ved at bede. Som tak opsatte hun krucifikset tæt ved godset.

Oversigt

    Oversigt