Kritik af Cityforening

Når blomsterne fra Odense Blomsterfestival sælges på søndag, tror mange, at hele indtægten går til humanitære formål. Men 100.000 kroner går i stedet for til Cityforeningen.

-

Når blomsterne fra Odense Blomsterfestival sælges på søndag, tror mange, at hele indtægten går til humanitære formål. Men 100.000 kroner går i stedet for til Cityforeningen.


I programmet til blomsterfestivalen står der for søndag: \"Lions clubberne Sct. Albani og Svanen sælger blomsterne på Flakhaven. Overskuddet går ubeskåret til humanitært arbejde primært på Fyn\".


Lions club Sct. Albani har det dårligt med den formulering. Foreningen synes ikke, at det er fair at skrive, at pengene går ubeskåret til humanitære formål, når 100.000 kroner går til Odense Cityforening.


Dækker udgifter


Johannes Lollesgaard fra Cityforeningen siger til TV 2/Fyn, at foreningen ikke tjener på blomsterfestivalen. Pengene dækker udgifter til blandt andet markedsføring og de overarbejdstimer, som Gartnerskolens lærere får i forbindelse med festivalen.


\"Vi skriver jo også netop, at det er overskuddet, der går til humanitære formål\", siger Johannes Lollesgaard. \"Der er først tale om et overskud, når udgifterne er dækket\".


Andre er interesseret


Til kritikken fra Lions club siger Johannes Lollesgaard: \"Hvis der er nogen, der har det dårligt, kan de melde fra. Der er mange andre foreninger, der vil være glade for at tjene penge på at sælge blomsterne\".

Oversigt

    Oversigt