Kritik af minister efter Lisco Gloria-brand

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, Venstre, bliver beskyldt for at have givet forkerte oplysninger efter branden på DFDS-færgen Lisco Gloria.

Efter forliset strømmede klumper af svinefedt ind på strandene på Als og Langeland.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech forklarede i et svar til det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht, at det ikke havde muligt for Søværnets Operative Kommando i den første uge efter forliset at få en komplet liste over skibets last.

Men det svar er forkert, konkluderer Benny Engelbrecht. For en sådan liste havde DFDS nemlig allerede givet de tyske myndigheder.

- Hvis Søværnets Operative Kommando havde bedt om en komplet
liste, havde de fået den. Men det gjorde de ikke. De bad kun om
en liste over farligt gods på færgen, siger DFDS Kommunikationschef Gert Jacobsen til dr.dk/syd.

Undrer sig over svar

Benny Engelbrecht ville have at vide, hvordan det kunne være, at Søværnets Operative Kommando ventede hele otte dage på at finde ud af, hvad lasten præcist indeholdt færgen.

Forvarsministeren forklarer i svaret til Benny Engelbrecht, at
Søværnets Operative Kommando ikke kunne få adgang til en liste
over den forliste færges last før efter otte dage.

- Jeg undrer mig virkelig over, at man kan svare så ubehjælpsomt forkert. Det er ubegribeligt, at man kommer i de her situationer og laver sådanne fejl. Nu vil vi have ministeren til at uddybe sit svar, siger Benny Engelbrecht til dr.dk/syd

Oversigt

    Oversigt