Kritik af Odenses nye borgerliste

KU-formand kritiserer Centrumlisten Odense for at sende uklare signaler om sit politiske ståsted.

- De burde kalde sig "Forvirringslisten Odense" i stedet for, siger Kristian Guldfeldt, der udover at være formand for Konservativ Ungdom i Odense også er byrådskandidat for De Konservative ved kommunalvalget til november.

Som udgangspunkt erklærede den nye borgerliste sig for upartisk. Men efterfølgende har den givet udtryk for, at den har et borgerligt udgangspunkt, og at den er mere blå end rød. Listen vil også pege på Jane Jegind som borgmester.

Se indslag om den nye borgerliste fra onsdag d. 2.1

- Konklusionen på Forvirringslisten er, at der er tale om en liste med kun én mærkesag, som på én gang er både upartisk og støtter Jane Jegind som borgmester - og som er i stand til både at placere sig i midten af odenseansk politik og alligevel være borgerlige. Det er imponerende, at man på den måde vil forvirre vælgerne og lægge slør over sin politik, siger Kristian Guldfeldt.

Flemming Sørensen fra Centrumlisten Odense siger til TV 2/FYN, at KU-formanden er lidt ung og måske ikke har kunnet læse indenad. Han mener, at budskabet om, at de gerne vil have stemmer fra hele det politiske spektrum er klart nok.

- Vi tager gerne stemmer fra både Venstre, Socialdemokraterne, SF, Konservative og Dansk Folkeparti. Og det synes jeg egentlig, vi har meldt klart ud, siger Flemming Sørensen.

Oversigt

    Oversigt