Kritik af tilbud fra HD Ejendomme

Siden maj har en familie fra det svampeplagede Hvenekildeløkken boet hos venner og familie. De er blevet tilbudt en omfattende renovering af deres lejlighed af HD Ejendomme. Til gengæld skulle de skrive under på, at de ikke anlægger sag mod ejendomsfirmaet. Helt vanvittigt, mener familien.

Behandlet som dyr

Vidar Søvarsson og hans familie med to små børn flyttede fra deres skimmelsvampplagede lejlighed i maj. De blev nødt til at flytte uden deres indbo, fordi det var angrebet af skimmelsvamp. De har ikke selv råd til at få det renset.

Nu har HD Ejendomme tilbudt beboerne i Hvenekildeløkken en omfattende renovering, men beboerne skal skrive under på, at de ikke vil lægge sag an mod firmaet. Hvis de gør det alligevel, bliver regningen på renoveringen sendt til beboerne.

- Det er helt vanvittigt, siger Vidar Søvarsson.

Han og hans familie har kontaktet en advokat, for de vil lægge sag an mod det firma, som de mener behandler folk som dyr.

Syge børn

Familien tør ikke flytte tilbage til lejligheden på grund af sundhedsfaren. Begge børn har nemlig været plaget af diarre og hovedpine.

Du kan se meget mere om familien i aftenens udsendelse.

Oversigt

    Oversigt