I det fynske folks tjeneste

Kroners ejer fundet

Ejeren af to kroner, som Fyns Politi efterlyste mandag, har meldt sig og fået kronerne tilbage, oplyser politiet.

De to kroner, som politiet betegnede som "royale hovedbeklædninger" blev fundet i den tidligere Odense Banegård på Østre Stationsvej, og mandag efterlyste Fyns Politi deres ejer, som siden har meldt sig.

Ifølge politiet blev kronerne stjålet sammen med en projektor fra et sted, hvor der går og kommer mange mennesker.

Nærmere hvor det er, ønsker politiet ikke at oplyse.

Ejeren har anmeldt tyveriet af projektoren, men nævnte i den forbindelse ikke kronerne, da de ikke er af større værdi.

Derfor vidste politiet ikke, hvor de kom fra.

Ved du noget? Så send os et tip