I det fynske folks tjeneste

Kronprinsessen åbner Odense Blomsterfestival 2017

Kronprinsesse Mary åbnede også Odense Blomsterfestival i 2006.

Kronprinsesse Mary har sagt ja til at forestå den officielle åbning af Odense Blomsterfestival 2017.

Siden 2012 har Kronprinsesse Mary været protektor for Odense Blomsterfestival, og torsdag den 17. august vil det være Kronprinsessen, der ved en ceremoni på Flakhaven i Odense åbner den 18. udgave af festivalen.

- For Odense Blomsterfestival er det en helt ekstraordinær ære, at Kronprinsessen har takket ja til vores invitation, siger Sekretariatsleder i Foreningen Odense Blomsterfestival, Henrietta Rasmussen i en pressemeddelelse.

Læs også Mary åbner blomsterfestival

- Dels oplever vi Kronprinsessen som en ypperlig repræsentant og et unikt samlingspunkt for hele Danmark, og dels udviser hun som protektor en åben og oprigtig interesse for det arbejde, der ligger til grund for vores store årlige event.

Udover at bidrage med festivalens åbning, vil Kronprinsessen navngive en helt ny rose.

- Med sin internationalt vidt spændende baggrund bidrager Kronprinsessen i allerhøjeste grad positivt til dansk kulturliv og netop i år, hvor Blomsterfestivalen bærer titlen ”What a Wonderful World", giver det en ekstra dimension, at netop hun forestår åbningen, siger Henrietta Rasmussen.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.