Krull: Det har vi vidst hele tiden!

Carl Holst brugte ulovligt en ansat i Region Syddanmark til at føre valgkamp, fastslår Statsforvaltningen. Det kommer ikke bag på Lasse Krull, som kræver pengene betalt tilbage.

Tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) brugte som formand for Region Syddanmark en ansat i regionen til at bistå i valgkampen. Og det er ulovligt, fastslår Statsforvaltningen i en redegørelse, som regionen modtog fredag.

- Jeg hæfter mig ved, at Statsforvaltningen siger, at det er klart ulovligt, det, der er foregået. Det er vi flere, der har vidst hele tiden, men det er godt at få Statsforvaltningens ord på det, siger Lasse Krull (Kons.), Region Syddanmark.

Et enigt regionsråd i Syddanmark sendte efter et møde i begyndelsen af oktober en meget kritisk udtalelse af sted til Statsforvaltningen.  Det skete efter, at regionsrådsmedlemmerne var enige om, at der er kraftige indicier for embedsmisbrug.

- Min klare holdning er, at Carl Holst skal betale de penge tilbage, som Regionen har brugt på medarbejderen, der har ført valgkamp for ham, siger Lasse Krull.

Oversigt

    Oversigt