Kulden rammer Fyn mandag morgen

Efteråret viser sig nu fra sin kolde side - og så på en mandag morgen.

Mandag morgen klokken fem viste termometrene hos DMI ned til fire plusgrader flere steder på Fyn.

Derfor er der også mulighed for, at flere fynboer er stået op til is på bilruden.

Og det er lige nøjagtig det, Karl Erik Straarup fra Vestfyn er. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af formiddagen vil fynboerne få nogen eller en del sol. Det skriver DMI. 

Men i løbet af dagen vil solen forsvinde mere og mere bag skyerne, der vil have overtaget, når vi når aftenen og natten. Og der vil være skyet og stedvis regn sidst på dagen. 

Selvom kulden har taget i det fynske til morgen, vil temperaturerne alligevel komme op omkring de 12 grader. Der vil være en jævn vind fra nordvest. 

Sidst på natten vil regnen tage til. 

Dem almindelige kulde

Kulden og nattefrostens ankomst er mere reglen end undtagelsen. 

Det skriver TV 2 Vejret mandag morgen. 

Selv om alle måneder kan byde på frost, så er det mest almindeligt, at den første nattefrost først kommer i starten af oktober.

Der er dog stor variation i tidspunktet for den første frost. Inden for de seneste år har vi haft den første nattefrost fra slutningen af september og helt til frem starten af november.

Det er fjerde gang på 13 år, at den første frost kommer præcis den 9. oktober.

Det er sket i både 2003, 2007 og 2011.

Sidste år lod frosten vente på sig. Der måtte vi vente på den første nattefrost til den 24. oktober. 

Oversigt

    Oversigt