I det fynske folks tjeneste

Kulturøens restaurant konkurs

Middelfarts højtprofilerede cafe og restaurant Frøken Jensen på Kulturøen er gået konkurs.

Fyens.dk skriver onsdag, at ejeren Henrik Christensen begærede sin konkurs tirsdag.

Resultatet for 2007 kendes endnu ikke, men 2005 og 2006 gav et samlet tab på mere end 5 millioner kroner.

Henrik Christensen og Tommy Hansen Holm drev også restaurant i klubhuset ved Golfklubben Lillebælt. Den er også en del af konkursen.