Kulturpris til The Kissaway Trail

Rockbandet The Kissaway Trail modtager Fyens Stiftstidendens kulturpris Årets Kulturnavn 2008.

Prisen blev overrakt mandag eftermiddag. Bandet får blandt andet prisen, fordi de har formået at spille koncerter mange andre steder end Fyn. I 2007 var The Kissaway Trail det danske band, som spillede flest koncerter i udlandet - i alt 74 koncerter.

Desuden har bandet et nummer med på den nye udgave af computerspillet "FIFA 09" - hvilket vil få The Kissaway Trail ud til millioner af mennesker.

The Kissaway Trail har haft sin daglige gang i øvebyen Kansas City i Odense, og udgav sidste år debut-dc'en "The Kissaway Trail". Lige nu er bandet igen i studiet for at indspille en ny CD.

Bandet består af Thomas L. Fagerlund, Søren Corneliussen, Daniel Skjoldmose, Rune Pedersen og Hasse Mydtskov.

Oversigt

    Oversigt