Kulturredaktør: Den Fynske Kulturpris burde være mere kendt

Den Fynske Kulturpris uddeles for syvende gang mandag aften. Fynboerne betaler, men ifølge kulturredaktør er det de færreste fynboer, der ved det.

Når Den Fynske Kulturpris uddeles i aften, medfølger en check på 75.000 kr. Det er penge, som de fynske borgere betaler, men det er kun de færreste, der kender til prisen. Det undrer TV 2/FYNs kulturredaktør.

- Den har eksisteret i syv år. Det er noget, som bliver løftet af kommunerne, og jeg tør vædde med, at det ikke er halvdelen af fynboerne, der ved, at de giver penge til den over skatten, siger Martin Mulvad Ernst, TV 2/FYNs kulturredaktør.

Kulturregion Fyn uddeler hvert år prisen i samarbejde med ni fynske kommuner, som hver har mulighed for at indstille to kandidater. Ideen med prisen var netop at skabe opmærksomhed omkring kulturtilbud på Fyn.

- Det er en god pris. Men man kan undre sig over, at den ikke har vundet gennemslagskraft i befolkningen, siger Martin Mulvad Ernst.

Prisen uddeles enten til en kulturbegivenhed eller et værk, der er af høj kunstnerisk kvalitet, forstået på den måde, at det i årets løb har appelleret til et bredt publikum samt betaget publikum og givet dem en unik oplevelse inden for sin genre, som Kulturregion Fyn selv beskriver det. 

Se hele interviewet herunder:

 

 

Oversigt

    Oversigt